Klagen over den ledelsesmæssige håndtering af min opsigelse sendes til Folketingets Ombudsmand.
Efter forligsmødet i Kommunernes Landsforening (KL, se menu KL) spørger jeg den juridiske konsulent i min fagforening om, hvor vidt jeg kan klage til kommunen over forvaltningens ledelsesmæssige behandling af min opsigelse. Klagen skulle dreje sig om direktør Ulla Agerskovs og HR-chef Zita Korsholms ageren i denne sag. Det får jeg tilsagn om, at jeg kan (se under menu: Klager).
Jeg henvendte mig derefter skriftligt til Kommunens borgmester Sofia Osmani, 1. viceborgmester Simon Pihl Sørensen, 2. viceborgmester Morten Normann Jørgensen, kommunaldirektør Søren Hansen med en række spørgsmål og en klage over den ledelsesmæssige forvaltning. Til trods for sagens alvor fik jeg et sjusket svar, hvor kommunen behændigt undlod at forholde sig til mine spørgsmål og dermed til min klage. Det sjuskede svar vidnede efter min vurdering om, at borgmester Sofia Osmani, 1. viceborgmester Simon Pihl Sørensen, 2. viceborgmester Morten Normann Jørgensen, kommunaldirektør Søren Hansen ikke havde overkommet at sætte sig ind i sagen (se menu Klager). Ud over lemfældige svar var der direkte fejl, f.eks. i omtalen af pressehåndteringen (se menu Pressehåndtering).
Jeg ønskede en uvildig vurdering af mit sagsforløb og sendte derfor en klage til Folketingets Ombudsmand.
Her er et sammendrag af min henvendelse til Ombudsmanden, hvor jeg beder ham om at vurdere Lyngby-Taarbæk Kommunes ledelsesmæssige håndtering af min afskedigelsessag og vurdere, om dette forløb er god forvaltningsskik.
Det drejede sig især om:
– at høringssvaret til min påtænkte opsigelse var meningsløst, når de deri dokumenterede retvisende oplysninger ikke tages til efterretning og dermed ingen betydning får.
– at kommunen undersøger sig selv frem for at lade sig vurdere eksternt.
– at kommunes ledere forklarede sig med usandheder.
– at kommunen ikke efterlever sin egen personalepolitik.
– at klager til kommunen i realiteten er formålsløse, når kommunen ikke ser sig forpligtiget til at give konkrete svar på konkrete og dokumenterede retvisende spørgsmål. Kommunen henviser til, at man tidligere har svaret, men det har man netop ikke. Der er svaret i nogle generelle, overordnede og ligegyldige vendinger, som på ingen måde berører mine meget alvorlige indvendinger mod kommunens forvaltningsskik, fejl og usandheder. Mine klager drejer sig udelukkende om den ledelsesmæssige håndtering af min opsigelse – ikke over opsigelsen som sådan. Den kan jeg nemlig ikke, i og med forliget med KL, klage over.
Jeg ser min afskedigelse som politisk motiveret: Kommunen har haft brug for at fremstå handlekraftig i en sag, der har pressens bevågenhed, og som potentielt kan stille kommunen i et meget kedeligt lys. Det siger jeg, fordi min opsigelse blev fastholdt, selvom baggrunden for den efterhånden faldt væk. Det ses af den store forskel på min varslede opsigelse og min faktiske opsigelse. I den faktisk opsigelse er nu kun tilbage, at kommunen ikke har tillid til mig – det er uforståeligt, eftersom de forhold, som lå til grund for den manglende tillid, viste sig at være forkerte. Jeg kan i øvrigt konstatere, at kommunen, deres mange fejl til trods, ikke har fundet anledning til at rydde op i egne rækker. Således fik sagen ingen konsekvenser i forvaltningen.
Forvaltningens inkompetence har desværre været ledsaget af et rod i forvaltningen, der skulle vise sig at få stor betydning for såvel min afskedigelsessag som for de personer, der i øvrigt er blevet berørt af sagen. Rodet vedr. bekymringsbrevet (se menu Bekymringsbrev), der blev væk, og som man ikke fik handlet på i tide (og i øvrigt fortiede eksistensen af) samt oplysningerne om mit sygefravær, der gjorde, at kommunen tilskrev mig ansvaret for flere forhold, som jeg ingen andel havde i. Dokumentation vedr. min anden langtidssygeperiode i 2004 forsvinder fra min centrale personalemappe i HR-afdelingen. Og rodet fortsætter efter, at jeg er fratrådt: Fejl i det mig tilsendte anciennitetskort, hvor det fremgår, at jeg har været ansat i kommunen i 17 og ikke 36 år, som tilfældet er. Forkert afregning i sidste lønudbetaling (kr. 37.266 i kommunens favør). Dertil kommer, at der var fejl i udbetaling af godtgørelse i forbindelse med min opsigelse, hvor HR-afdelingen forsøger at nøjes med at udbetale mig to måneders løn i stedet for tre. Samlet set ville jeg have mistet kr. 78.409, hvis jeg ikke havde opdaget fejlene. Desuden var der fejl i antallet af feriedage, som jeg havde til gode. De økonomiske forhold samt ferieudregning har min juridiske rådgiver fra BUPL GTL rettet op på. Samlet set efterlader det indtrykket af en forvaltning med rod på flere niveauer.
Desværre kan Folketingets Ombudsmand ikke behandle min klage, fordi der er indgået forlig i KL.
Link til svar fra Folketingets Ombudsmand