Forvaltningen fik bekymringsbrev om pædagog XX – men handlede de?
Nej – ikke som de skulle ifgl. deres egen netop
vedtagede handlingsplan!
Bekymringsbrevet – der blev væk i forvaltningen
Den nu dømte pædagog (XX) kontaktede organisationen Børns Voksenvenner med henblik på at blive voksenven for et barn. Foranlediget af mødet med XX sender organisationen den 14. juni 2006 et bekymringsbrev til forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune og til politiet.
Kommunen var forberedt på henvendelser af den art, idet den blot tre uger tidligere, nemlig den 20. maj 2006, havde vedtaget en handleplan for, hvad der skulle ske, hvis forvaltningen modtager bekymrende henvendelser. Her følger et citat fra kommunens ”Retningslinjer for indsatsen overfor medarbejderes eventuelle overgreb på børn i skoler, kommunale og selvejende daginstitutioner”(min understregning):
”Når forvaltningen får henvendelser vil et koordinerende team mødes og drøfte de opgivne oplysninger. Teamet består af leder af rådgivningscenteret som er ansvarlig for forløbet, souschef i skole- og dagenheden, en pædagogisk konsulent, daginstitutionspsykologen samt lederen af institutionen eller skolen.”
Jeg blev i juni 2006 ringet op af forvaltningssouschefen, til hvem bekymringsbrevet var stilet. Hun orienterer om, at der er kommet et bekymringsbrev fra Børns Voksenvenner vedr. XX. Jeg får at vide, at forvaltningen vil tage sig af brevet, og at jeg intet skal foretage mig, med mindre forvaltningssouschefen ringer tilbage. Det præciseres desuden af forvaltningssouschefen, at jeg på grund af tavshedspligten i henseende til personfølsomme oplysninger ikke må drøfte oplysningerne med kollegaer. Denne instruks modtog jeg efterfølgende skriftligt fra forvaltningen, ligesom jeg modtog en kopi af bekymringsbrevet. Dette forløb bekræftes af forvaltningssouschefen i HR-chefens rapport.
Jeg hører ikke nærmere fra forvaltningssouschefen og foretager mig, således som jeg fik besked på af min chef, ikke yderligere i sagen ud over at arkivere bekymringsbrevet i XXs personalemappe i SFOen.
Da XX syv år senere i 2013 bliver anklaget for besiddelse af børnepornografisk materiale, tog jeg af egen drift kontakt til politiet for at orientere om bekymringsbrevet, som jeg havde modtaget i kopi fra forvaltningen.
Det afstedkom en eftersøgning i forvaltningen, som ikke kunne finde bekymringsbrevet. I HR-chefens rapport samt i journalist Theis Otzen artikel i Det grønne Område den 24.6.2014 kan man læse: Trods intensiv gennemgang af Børne- og Fritidsforvaltningens journaler omkring juni 2006, har det ikke været muligt at fremfinde dokumentation for, hvorledes forvaltningen har handlet på baggrund af det modtagne brev fra Børns Voksenvenner. På baggrund af undersøgelsen er der ingen tvivl om at ansvaret for behandlingen af sagen skal placeres i forvaltningen. Brevet og sagsbehandlingen er med andre ord blevet væk i forvaltningen. Forvaltningen kan således ikke redegøre for, hvorledes den har behandlet de personfølsomme oplysninger.
I samme artikel den 24. juni 2014 skrives der videre i Det Grønne Område om bekymringsbrevet og den interne undersøgelse/redegørelse. Journalisten har tilsyneladende haft adgang til den interne redegørelse og derfra oplyser han: ” at centrale personer i forvaltningen, som kunne tænkes at vide noget om, hvorledes der kan være handlet i 2006, er døde”. Her kan jeg så oplyse, at den forvaltningssouschef, til hvem brevet var stilet, ikke er død. At det fremstilles således i rapportens konklusion peger på det for sandheden meget uheldige i, at forvaltningen valgte at undgå en uvildig gennemgang. I stedet undersøgte kommunen sig selv. Ikke blot smyger nuværende chefer ansvaret af sig – man lægger det endda på en person, der ikke kan forsvare sig, fordi han er død – en forvaltningschef som ikke var en del af det udvalg, der skulle behandle bekymringsbrevet i 2006 jvf. ovenstående beskrivelse af udvalgets medlemmer.
Under et møde i HR-afdelingen den 13. august 2013 meddeler HR-chef Zita Korsholm (ZK) mig, at jeg ikke har fulgt kommunens retningslinjer om at arkivere personalepapirer i den centrale personalemappe. Den regel kendte jeg ikke, og svarede, at forvaltningen ikke har orienteret kommunens eksterne ledere om denne regel – en regel, som ifølge HR-chef ZK ellers har eksisteret i mange år.
Denne forvaltningsfejl blev der rettet op på ved et møde i bibliotekssalen tre dage efter vores møde – og altså efter anholdelsen af pædagog XX. Alle eksterne ledere i LTK var indkaldt til mødet i bibliotekssalen til orientering af HR-chef ZK. Det blev helt klart, at ingen kendte reglen, og det medgav HR-chef ZK mig på mødet.
OBS: Samtlige overgreb på skolen er foregået i og efter 2006. Forvaltningen kunne have hindret disse overgreb, hvis den havde handlet i overensstemmelse med dens eget netop vedtagede regelsæt.
Direktør Ulla Agerskov (UA) har undladt at orientere pressen om forvaltningens fejl, før pressen selv kom i besiddelse af oplysningerne i juni 2014. Den 24.-25. juni skrives en to siders artikel om bekymringsbrevet i Lokalavisen Det grønne Område (se menu Pressehåndtering). Ansvaret for bekymringsbrevet er udelukkende forvaltningens, alligevel blev det en del af min afskedigelsessag.
Direktør Ulla Agerskov henholder sig til sin tavshedspligt og vil derfor ikke kommentere på det konkrete bekymringsbrev –
da journalist Theis Otzen henvender sig – Ulla Agerskov vil heller ikke udtale sig yderligere, da en journalist fra TV2 Lorry spørger til bekymringsbrevet til deres nyhedsudsendelse kl. 18.30, samme dag som Det grønne Område udkom – og som det fremgår af denne hjemmeside, har dét hensyn ellers ikke plaget Ulla Agerskov. Se interview med direktøren på TV2 Lorry, link under menu Pressehåndtering.
Den juridiske konsulent fra min fagforening BUPL havde i forbindelse med sags gennemgangen i foråret 2014 en samtale med en ansat fra Børns Voksenvenner, der udtalte: ”Det er yderst sjældent, at foreningen retter en sådan henvendelse. Der er med andre ord tale om en reel bekymring, når dette sker”.