Tidslinje over sagsforløbet

Tidslinje for hændelserne i skole, SFO og i mit sagsforløb,
som jeg har oplevet det:

2003 januar:

Skolefritidsordningen (herefter SFO) ansætter den nu dømte pædagog (herefter XX) med timer såvel i SFOen som på skolen.

(Til orientering: SFOen, hvor jeg var leder, har 4 huse, 410 børn og 32 ansatte. Pædagog XX arbejdede ikke i samme hus som de pædagoger, der havde iagttaget en bekymrende adfærd hos XX. De to parter har således ikke et dagligt samarbejde. I skoleferier er husene slået sammen, og derfor er ansatte fra alle 4 huse på fælles udflugter mv.)

2003 juli:

En pædagog drøfter sine bekymrende iagttagelser fra en udflugt med to kollegaer vedr. XX. De går på den baggrund til min overordnede chef efter skolesommerferien, da jeg, deres nærmeste leder, er på ferie.

2003 august:

Der afholdes møder med min overordnede chef, som jeg på grund af ferie ikke deltager i. Episoderne drøftes. (Information fra Stine Eskildsens artikel i Ekstra Bladet den 20.3.2014: ”Der blev taget en samtale med den pågældende medarbejder, tilføjer Ulla Agerskov” – som Stine Eskildsen refererer i sin artikel. Ulla Agerskov (UA) er direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune).

Jeg orienteres om sagen og møderne min chef har afholdt i den forbindelse, da jeg kommer tilbage fra ferie sidst i august. Jeg oplyses om, at sagen er afsluttet.

2003 september:

Jeg får konstateret brystkræft, bliver opereret i oktober og sygemeldes frem til den 28. marts 2004.

2004 maj:

Jeg opereres igen (samme sygdom som året før) og sygemeldes i en periode, som i dag ikke kendes præcist, fordi papirerne fra denne periode er blevet væk i personaleafdelingen.

2005:

XX kom privat i et hjem til en af eleverne fra skolen. Denne elev søgte ofte XX i skolen. Her gør lærerne opmærksom på, at barnet bør opfordres til at være mere sammen med sine kammerater og bruge mindre tid på XX. Der var her tale om en såkaldt normal problemstilling, som fra tid til anden optræder i daginstitutioner. Børn kan af mange forskellige grunde i perioder være for meget knyttet til en bestemt voksen, og det problem vil man så arbejde pædagogisk med, hvilket også skete her.

2006 den 20. maj:

Kommunen vedtager retningslinjer for indsatsen overfor medarbejderes eventuelle overgreb på børn i skoler, kommunale og selvejende daginstitutioner. Herfra et citat (s. 2 afsnit 3):

”Når forvaltningen får henvendelser vil et koordinerende team mødes og drøfte de opgivne oplysninger. Teamet består af leder af rådgivningscenteret som er ansvarlig for forløbet, souschef i skole- og dagenheden, en pædagogisk konsulent, daginstitutionspsykologen samt lederen af institutionen eller skolen.”

Tre uger senere, den 14. juni, sker dette:

2006 den 14. juni:

Forvaltningen i Lyngby Taarbæk Kommune modtager et bekymringsbrev fra organisationen Børns Voksenvenner. Baggrunden er, at XX har ansøgt organisationen om at blive voksenven for et barn. Ved en samtale i den forbindelse har XX optrådt og udtrykt sig på en sådan måde, at det vakte bekymring hos Børns Voksenvenner.

2006 juni:

Jeg bliver ringet op af min forvaltningssouschef fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der orienterer om bekymringsbrevet. Det er et brev, som de vil tage sig af i forvaltningen, og jeg får besked på ikke at foretage mig yderligere, med mindre forvaltningssouschefen ringer tilbage. Det præciseres desuden af forvaltningssouschefen, at jeg, på grund af tavshedspligten vedr. personfølsomme oplysninger, ikke må drøfte oplysningerne med kollegaer, før jeg evt. hører nærmere. Denne instruks modtager jeg bagefter skriftligt fra forvaltningen. Der sendes desuden en kopi af bekymringsbrevet til mig.

Jeg hører ikke nærmere fra forvaltningssouschefen og foretager mig derfor, således som jeg fik besked på, ikke yderligere i sagen ud over at arkivere bekymringsbrevet i XX personalemappe i SFO.

2012 forår:

I dette år kom der en forældrehenvendelse i SFO vedr. XX. Henvendelsen gik på, at en dreng ikke skulle ”lære” i institutionen, at man gerne måtte slå. Her var tale om en uhensigtsmæssig adfærd/opførsel hos XX, der ledelsesmæssigt skal handles på, hvilket skete umiddelbart efter hændelsen.
(I 2014 oplyser UA til Ekstra Bladet, at der i 2012 var en forælder henvendelse med bekymring for, at XX var for tæt med børnene.  Det fremgår af en artikel skrevet af journalist Stine Eskildsens. Denne henvendelse drejede sig imidlertid ikke, således som UA indikerer, om seksuelle overgreb.)

2013 den 9. august:

Jeg bliver ringet op af Nordsjællands Politi. De står i XXs lejlighed med en ransagningskendelse. XX er mistænkt for besiddelse af børnepornografi, men bliver indtil videre ikke anholdt.

Jeg orienterer straks min forvaltningschef om opkaldet, og ligeså orienteres skoleleder og SFOens souschef.

Jeg ringer tilbage til Nordsjællands Politi for at informere om indholdet i XXs personalemappe, herunder om kopien af bekymringsbrevet fra Børns Voksenvenner, som jeg fik tilsendt af forvaltningen.

Jeg kontakter HR-afdelingen for at orientere om henvendelsen til politiet og med henblik på at få pædagogen afskediget med øjeblikkelig virkning. HR-afdelingen iværksætter en afskedigelsessag. Sagsbehandleren beder om at få tilsendt XXs personalemappe, idet jeg ikke selv må udlevere noget til politiet.

Jeg sender materialet fra XXs personalemappe til HR-afdelingen.

Senere på dagen ringes jeg op igen af politiet, som orienterer om, at XX er anholdt i sagen. Der er fundet en stor mængde materiale (billeder/film) af børnepornografisk art på hans PC og i hans kælder.

Jeg informerer forvaltningschefen, og det aftales, at forældre fra XXs SFOhus og forældre fra et andet SFOhus, hvor XX har haft sin gang de seneste måneder, indkaldes til et orienterende forældremøde samme eftermiddag kl. 17.

Jeg orienterer den øvrige skoleledelse om sagen, og samtlige pædagoger får besked direkte fra mig eller fra den daglige leder i deres hus. Der nedsættes en gruppe af ansatte, der ringer til ovennævnte forældre og indkalder dem til et forældremøde med deltagelse af repræsentanter fra politiet, direktøren og andre medarbejdere fra forvaltningen samt skolepsykologen, chefpsykologen, skoleledelsen og ansatte fra SFO. Forældremødet afholdes. Disse foranstaltninger sættes i gang af mig; kommunen har ingen centrale anvisninger for, hvorledes der skal handles ude i institutionerne.

Der etableres en akutlinje betjent af psykologer, som forældre kan ringe til, hvis de har bekymringer eller brug for vejledning.

2013 den 13. august:

Min souschef og jeg indkaldes til møde i personaleafdelingen for at gennemgå XXs personalemappe. HR-chef Zita Korsholm (ZK) påpeger, at nogle af papirerne burde være at forefinde i HR-afdelingens såkaldte centrale personalemappe. Jeg svarer, at jeg aldrig er blevet informeret om en sådan regel. Jeg forklarer, at alt vedr. lærerne opbevares på skolens kontor, og at alt vedr. pædagogerne opbevares på SFOens kontor. Jeg er desuden bekendt med fra ledelsesmøde med andre skoler, at de gør tingene på samme måde. Bekymringsbrevet er stilet til og modtaget af forvaltningssouschefen – hvorfor det må være forvaltningens opgave, at placere bekymringsbrevet i den centrale personalemappe.
HR-chefen påpeger desuden, at der skal skrives et notat efter alle samtaler med ansatte. Jeg svarer, at jeg er informeret af forvaltningen om, at der kun skrives mødereferat af samtaler, der har en alvorlig karakter, og som kan medføre noget ansættelsesretsligt. – Og at det i øvrigt var min chef, der havde afholdt den samtale, der var referat af i den anholdte pædagogs personalemappe. Den samtale direktør UA refererer til i 2014 i et interview af journalist Stine Eskildsen fra Ekstra Bladet.

2013 den 16. august:

HR-chefen har indkaldt samtlige ledere af skoler, institutioner mv. til møde i bibliotekssalen på Stadsbiblioteket i Lyngby på baggrund af vores møde den 13. august.

HR-chefen ZK informerer på mødet om den såkaldte centrale personalemappe og herunder, at alt vedr. personalesamtaler, inkl. håndskrevne notater fra samtaler med ansatte, skal scannes og sendes til forvaltningen. De mange spørgsmål herom fra de tilstedeværende ledere viste, at denne regel var helt ny for dem. Det havde ikke været praksis hidtil. HR-chefen ZK informerer desuden om notatpligt ved alle henvendelser fra forældre med klager over ansatte samt om notatpligt ved samtaler med ansatte.

HR-chefen ZK tilkendegav overfor mig i Bibliotekssalen efter mødet, at jeg havde ret i min udtalelse den 13.8. på hendes kontor. Forvaltningen har ikke tidligere informeret om den regel og denne praksis.

2013 august:

Jeg indkalder forældre til de børn, som kunne tænkes at have været udsat for overgreb. Ingen af disse børn viser sig at have været udsat for overgreb.

Jeg henvender mig til forvaltningen og beder om, at alle forældre, hvis børn har gået på skolen i XXs ansættelsesperiode, informeres. XX har været brugt som vikar i flere sammenhænge på hele skolen, og vi kan derfor ikke nøjes med at orientere forældrene til de børn, der har gået på det spor, hvor XX fortrinsvis har haft sin gang. Dette iværksættes af forvaltningen, og breve med mødeindkaldelse sendes ud.

En elev fortæller om overgreb fra XX. Det startede i 2007. Forældre og politi informeres. (XX anklages og dømmes for anden kønslig omgang med eleven igennem perioden 2007-2009).

Forvaltningen beder om at få tilsendt materiale vedr. informationer om overgreb og forebyggelse fra SFOens personalehåndbog. SFOen var én ud af blot tre i kommunen, der af egen drift havde udarbejdet en politik for området. Øvrige 7 SFOer og hovedparten af skolerne i kommunen havde ikke nogle nedskrevne politikker for området i deres personalehåndbog. Jeg fremsendte materialet fra vores personalehåndbog; det drejede sig om et afsnit i håndbogen, som jeg selv havde oprettet:

  • ”Notat om retningslinje for indsatsen mod medarbejdernes eventuelle seksuelle overgreb på børn i skoler, kommunale og selvejende tilbud”, dateret 20. maj 2006, udarbejdet af kommunen.
  • SFOens egne udarbejdede retningslinjer for området, der blev udarbejdet i 1997 og revideret efterfølgende, senest i november 2011.
  • ”Tag børns udsagn alvorligt”. Artikel af Jette Bagh og Anne Gudbrand. Sygeplejersken, s. 14-19. Årg. 99, nr. 12/13. 1999
  • ”Den gennemsigtige praksis, om forebyggelse af overgreb på børn”. BUPLs pjece. 1999

Forvaltningen har ikke på noget tidspunkt stillet krav om, at der blev udarbejdet sådanne retningslinjer på skoler og institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor findes det kun på institutioner, hvor ledelsen selv har fundet det nødvendigt og værdifuldt. Først efter denne sag stiller kommunen krav om, at de enkelte skoler og institutioner skal udarbejder retningslinjer for området. Forvaltningen ser det altså forsat ikke som sit ansvar at udarbejde retningslinjer, som alle institutioner skal følge. I stedet lægges det ud til de enkelte institutioner at foretage, hvad de måtte finde rigtigt.

2013 september:

Den 5. september ringer forvaltningens direktør UA til mig og beder om, at jeg møder på hendes kontor kl. 10 samme formiddag for at få et referat af gårsdagens økonomimøde.

Jeg kontakter min souschef for at aflyse et møde, som vi havde aftale om samme formiddag kl. 9.30. Souschefen fortæller, at hun også lige er blevet ringet op af direktøren og bedt om at komme til møde på hendes kontor. Jeg undrer mig over, at den information ikke blev givet til mig af direktøren i telefonen, ligesom jeg undrer mig over, at souschefen indkaldes til et møde om økonomi.

Da vi venter ude på gangen foran direktørens kontor, kommer HR-chef ZK gående på gangen og går ind på direktørens kontor. Et par minutter efter bliver souschefen og jeg kaldt ind: Vi bliver orienteret om, at vi var kaldt derned, fordi de ville tale med os. Det bliver hurtigt klart, at det ikke handler om økonomi.

Vi præsenteres for en skriftlig forældreklage over XX. Det drejer sig om episoden fra SFOen 2012. Jeg bliver bedt om at kommentere episoden skriftligt, herunder om jeg var klar over hændelsesforløbet mv.

Dernæst meddeler direktøren, at der er iværksat en ekstern undersøgelse af den ledelsesmæssige håndtering på skolen og på SFOen af de år, som den anholdte har været ansat, og en ekstern undersøgelse af de ledelsesmæssige forhold i forvaltningen i den forbindelse. Det viste sig senere, at undersøgelsen af de ledelsesmæssige forhold begge steder blev varetaget af HR-chefen og ikke af et eksternt firma, som oplyst på mødet. Forvaltningen har med andre ord undersøgt sig selv.

Direktøren meddeler desuden: For at passe på min souschef og mig, herunder for at beskytte os mod spørgsmål i undersøgelsesperioden, fritages vi nu for tjeneste med løn i 1-3 uger, mens undersøgelsen pågår og afsluttes. Adgangsnøgler til SFOen skal afleveres til min skoleleder, og vi skal hente personlige ting på SFOen inden de øvrige ansatte møder på arbejde i SFOen. Der vil desuden blive lukket for min adgang til det administrative net.

Ovenstående møde blev rundet af, og vi stod igen ude på gangen. Direktør UA kom ud i døråbningen med to pjecer vedr. psykologisk krisehjælp. Hun udtalte i det offentlige rum, hvor der færdes andre ansatte på rådhuset og borgere fra kommunen i øvrigt, at hvis vi havde brug for hjælp af krisepsykolog, kunne vi få disse pjecer.

Souschefen og jeg kontaktede vores fagforening BUPL, som indkaldte os til møde med deres specialkonsulent i ansættelsesretslige forhold.

HR-chefen påbegynder sin rapport om sagen: Der iværksættes en række telefoninterview med ansatte på skolen, i SFOen, i forvaltningen, tidligere ansatte på skolen og i forvaltningen, ansatte og tidligere ansatte fra Børns Voksenvenner, ansatte fra BUPL mv. Det drejer sig generelt om personer, der gennem XXs ansættelsesperiode kan have kendskab til forhold vedr. XX. Jeg bliver bl.a. bedt om at redegøre for, hvilket kendskab jeg havde til de bekymrende iagttagelser i sommeren 2003. Her oplyste jeg om min langtidssygdom samt ferie, og at sagen var varetaget af min chef under mit fravær. Disse oplysninger understøttes af min tidligere chefs telefoninterview og SFOens souschefs høringssvar.

Efterår/vinter 2013:

Selv om det blev oplyst på mødet på direktørens kontor den 5. september, at vi ville blive hjemsendt i 1-3 uger, hører vi først nyt via en mail fra HR-chef ZK 6 uger senere: Rapportskrivningen trækker ud.

Rapporten bliver færdig i november og sendt i høring hos relevante personer og den sendes til min fagforening. Jeg afgiver et høringssvar den 23. november til den udfærdigede rapport, der på det tidspunkt er uden nogen form for konklusion: Jeg finder den fyldestgørende, men jeg har desuden nogle præciseringer vedr. min langtidssygdom, da HR-chefen ikke har noteret de korrekte data.

Personalesagsbehandleren fra BUPL gennemlæser ligeledes rapporten, da den er sendt i høring og siger, at der intet ansættelsesretsligt er at komme efter, og at jeg har handlet fuldstændig, som jeg skulle i alle situationer vedr. pædagog XX.

Rapporten bliver nu sendt til et eksternt advokatfirma, som gennemlæser denne (rapporten, som stadig er uden HR-chefens konklusion) og dens bilag.

Det eksterne advokatfirma har altså kun kvalitetssikret rapporten således at forstå, at advokaten i sit brev til kommunen skriver: ”at der er tilstrækkeligt grundlag for, at der kan træffes beslutning om mulige reaktioner – alt under forudsætning af, at partshøringsprocessen ikke tilvejebringer nye oplysninger, som ændrer på det billede, der tegnes i undersøgelsen”.

På det tidspunkt, hvor advokatfirmaet gennemgår rapporten over den interne undersøgelse, foreligger der altså ikke nogen konklusioner fra kommunens side vedr. SFO- ledelsen:

Advokatfirmaet sendte sin konklusion til LTK den 4. november 2013.

Derefter skrev HR-chefen rapportens konklusion og den dermed afsluttede rapport er dateret 17. december 2013. Altså 15 uger efter at vi blev hjemsendt.

Jeg sendte mit høringssvar til den afsluttede rapport den 10. januar 2014. Her gør jeg opmærksom på de mange graverede fejl i HR-chefens konklusion.

Advokatfirmaet har således hverken haft kendskab til HR-chefens konklusion eller mit høringssvar.

HR-chefens konklusion af rapporten viser sig at stride mod selve indholdet i rapporten (se mit høringssvar til min påtænkte opsigelse under menu Opsigelse).

Den 20. december kommer der en 5 cm tyk kuvert i postkassen hos mig fra personaleafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tykkelsen og indholdet til trods er den sendt som almindeligt brev. Kuverten, som er gået i stykker, er påhæftet en besked fra posthuset om, at kuverten allerede var gået i stykker inden ankomsten til posthuset. Brevet indeholder den udfærdigede rapport med bilag og nu også HR-chef ZKs egne konklusioner på rapporten.

I sine konklusioner skriver HR-chefen, at jeg i situationer fra sommeren 2003 kan bebrejdes:

  1. at jeg som leder ikke sikrer mig, at de fremkomne oplysninger undersøges på en tilstrækkelig måde.
  2. at jeg ikke gennemfører en partshøring af pædagog XX i forhold til de fremkomne oplysninger.
  3. at jeg ikke giver XX en ledelsesmæssig tilrettevisning eller en evt. egentligt advarsel.
  4. at jeg ikke efter det oplyste og i henhold til kutymer på det tidspunkt i 2003 søgte råd og vejledning hos personaleafdelingen.
  5. at jeg ikke journaliserer noget i XX personalesag i den centrale personalemappe.

MEN DET FREMGÅR AF RAPPORTEN, AT:

Ad 1: Sagen undersøges af min overordnede chef under min ferie/langtidssygdom, og jeg orienteres om, at sagen er afsluttet, da jeg kom tilbage fra ferie/sygdom.

Ad 2: Samtale med XX blev under mit fravær gennemført af min overordnede chef.

Ad 3: Der blev under samtalen med XX givet en ledelsesmæssig tilrettevisning, således som UA oplyste til Ekstra Bladet (artikel den 20.3.2014 af journalist Stine Eskildsen).

Ad 4: Jeg var ikke til stede p.g.a. ferie/langtidssygdom, og sagen blev behandlet og afsluttet af min overordnede chef.

Ad 5: Sagen blev afsluttet af min chef. Desuden: Personaleafdelingen havde ikke orienteret sine eksterne ledere om den centrale personalemappe. Det skete først i august 2013 efter at XX var anholdt (se ovenfor).

Følgende fremgår i øvrigt af mit høringssvar til min påtænkte opsigelse:

  • HR-chefen anklager mig for at have modtaget bekymrende henvendelser fra medarbejdere i SFO, som jeg har overset eller undervurderet behovet for at undersøge nærmere, ligesom jeg har udvist manglende dømmekraft. Men jeg har aldrig modtaget sådanne bekymrende henvendelser – de blev givet til min overordnede chef og til forvaltningen, fordi jeg var på ferie og langtidssygemeldt.
  • Min sygeperiode i 2003/2004 med kræft er nu i den påtænkte opsigelse reduceret af HR-chefen til ”nogle måneders sygdom”. Med belæg i min nu afkortede sygeperiode mener HR-chefen, at jeg skulle have undersøgt tingene grundigere og altså gået i rette med min chef, da jeg kom tilbage. Sygeperioden var reelt: 23.10.2003-19.3.2004. Sygdommen blussede op igen i maj 2004. Jeg opereres igen den 27.5.2004, er indlagt i en uge og herefter sygemeldt og deltidssygemeldt i en periode og af uvis længde. Disse oplysninger om længden af min anden sygeperiode er tilsyneladende bortkommet i personaleafdelingen.
  • Ligeledes anklages jeg for ikke at have skrevet notater af ovennævnte bekymrende henvendelser fra medarbejdere – henvendelser jeg ikke har modtaget i virkelighedens verden – de blev nemlig givet til min overordnede chef, som handlede på dem, fordi jeg var fraværende.
  • Jeg bliver anklaget for at have drøftet episoden fra sommeren 2003 med souschefen og efterfølgende bedt SFOs souschef om at afholde et møde med XX vedr. sagen i 2003. Men jeg var sygemeldt i det pågældende tidsrum! Mødet har aldrig fundet sted og har aldrig været aftalt, det er derfor helt uforståeligt, at HR-chefen kunne opfinde dette.
  • HR-chefen anklager mig ligeledes for ikke at have handlet ledelsesmæssigt i sagen i 2003. Der blev handlet ledelsesmæssigt, mens jeg var langtidssygemeldt. Der blev handlet af ledelsespersoner, og da jeg kom tilbage efter langtidssygdom, fik jeg en orientering om sagen herunder om, at den var afsluttet.

Med baggrund i HR-chefens konklusioner, som strider imod rapportens indhold, bliver jeg opsagt fra min stilling.

BUPL indkalder til forhandling med personaleafdelingen i forbindelse med min påtænkte opsigelse og med udgangspunkt i høringssvarene. Under denne forhandlingen undskylder HR-chef ZK fejlene overfor BUPLs repræsentanter, men hun fastholder opsigelsen. Det er nu helt uklart for mig og for BUPL, hvad opsigelsen hviler på. BUPLs repræsentanter forbeholder sig ret til at gå videre med sagen.

Dagen efter første forhandling med BUPL og HR-chef ZK, kontakter HR-chefen den juridiske konsulent fra BUPL: HR-chef ZK ønsker, at hun skal kontakte mig og tilbyde flere måneders løn ekstra mod, at jeg indgår forlig. Dette afslår jeg, da den juridiske konsulent fra BUPL ringer med HR-chefens tilbud. Jeg ønsker mit navn renset og ønsker derfor, at BUPLs repræsentanter går videre med sagen til Kommunernes Landsforening (KL).

Forhandlingen genoptages, men resultatet er også ved anden-forhandlingen det samme. Herefter indstiller BUPLs advokat opsigelsen til KLs Afskedsnævn (retsinstans, hvor bl.a. afskedigelser kan prøves) efter aftale med undertegnede.

HR-chefen fastholder min opsigelse, og endelig opsigelse fremsendes fra personaleafdelingen.

BUPLs  vurdering af forhandlingen mellem BUPL og HR-chef ZK: BUPL juridiske konsulent udtaler i forbindelse med forhandlingen, at det ikke er korrekt, at afskedige en SFO leder på det nævnte grundlag. Den juridiske konsulent fortæller, at hun aldrig tidligere har set så tyndt et grundlag for afskedigelse.

2014 februar/marts:

Den 13. februar har Lokalavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk Kommune en artikel om den pædofilitiltalte pædagog. Afslutningsvis hedder det her, at ikke blot blev XX fyret, det blev også SFO-ledelsen, da LTK efter en intern undersøgelse havde vurderet, at der har været advarselssignaler, som ledelsen havde overset. Der skrives desuden, at kommunens interne undersøgelse understøttes af et eksternt advokatfirma. Begge dele har ikke hold i virkeligheden.

Ophavsmanden til artiklen journalist Theis Otzen oplyser, at han blev inviteret af forvaltningen til et informationsmøde i forvaltningen vedr. opsigelsen af SFO-ledelsen.

Oplysningerne om at de to ledelsespersoner fra SFO var fyret p.gr.a. ledelsessvigt blev også givet til journalist Stine Eskildsen fra Ekstra Bladet, som bragte nyheden den 20. marts.

2014 april

KL indkalder til forligsmøde, der afholdes den 25. april.

HR-chef ZK deltager for LTK. Tre repræsentanter fra BUPL deltager: En advokat, en juridisk rådgiver, samt en personalekonsulent. Desuden deltager jeg selv.

HR-chef ZK havde en times formøde med KLs repræsentant.

Under selve forligsmødet i KL viste det sig, at KL tilsyneladende var oplyst om, at det var mig, der havde modtaget bekymringsbrevet vedr. pædagog XX fra organisationen Børns Voksenvenner. BUPLs juridiske konsulent oplyste KLs repræsentant om, at Børns Voksenvenner havde stilet brevet til forvaltningen, og det derfor var forvaltningen, der havde modtaget bekymringsbrevet og ikke undertegnede. Det blev desuden oplyst, at sagen var blevet væk i forvaltningen.  Bekymringsbrevet kom udelukkende frem i lyset, fordi jeg gjorde opmærksom på dets eksistens, og fordi jeg havde en kopi.
Som et resultat af disse oplysninger trak HR-chefen og KLs repræsentant sig tilbage. Da de returnerede til det officielle mødelokale, orienterede KLs repræsentant om, at de ønskede, at der blev indgået et forlig, og at der var nu pr. telefon var givet tilsagn fra Lyngby-Taarbæk Kommune om 5 måneders ekstra løn oveni de måneder, jeg allerede havde fået.

Forliget blev indgået på anbefaling af BUPLs repræsentanter. De kunne ikke garantere, at jeg ville kunne opnå tilsvarende ved at føre en sag i KLs Afskedsnævn, ligesom at det ville være dyrt for BUPL at føre sagen i KL.

At det var forvaltningen, der havde modtaget bekymringsbrevet fremgår af HR-chefens rapport.

 2014 maj

Efter aftale med den juridiske rådgiver fra BUPL sender jeg den 7. maj en klage over den forvaltningens ledelsesmæssige håndtering af sagen til borgmestersekretariatet, en klage over kommunens direktør UA og HR-chef ZK.

2014 juni

Den 20. juni modtager jeg svar på klagen. Svaret efterlader det indtryk, at vicekommunaldirektør Birger Kjer Hansen (BKH) ikke har gennemlæst baggrundsmaterialet i sagen, rapporten og dens bilag. Han kan eller vil ikke svare på de spørgsmål, som jeg stiller. Desuden stemmer HR-chef ZK og direktør UAs oplysninger til BKH om konkrete situationer på ingen måde med min oplevelse af samme. Dertil kommer, at ZK overfor BKH ændrer på, hvad hun tidligere har tilkendegivet overfor min fagforening og mig. Vicekommunaldirektøren viser efter min vurdering ingen vilje til at få undersøgt, hvorledes den rette sammenhæng er.  Desuden præciseres det i brevet, at direktør UA kun én gang har været i kontakt med pressen, nemlig med Ekstra Bladet. Kommunen har således ikke plantet oplysninger i pressen, skrive BKH. Det er meget ejendommeligt, at man ikke ønsker at få sagens rette sammenhæng belyst.

Den 24. juni har lokalavisen Det Grønne Område en artikel om bekymringsbrevet fra Børns Voksenvenner. Det præciseres, at det var forvaltningen, der modtog det, og at sagen er bortkommet i forvaltningen. Ansvaret placeres af forvaltningen på en afdød forvaltningschef – hertil kan jeg oplyse, at bekymringsbrevet ikke var stilet til denne forvaltningschef, men dennes souschef, som lever i bedste velgående (se menu Bekymringsbrev).

2014 juli-august-september

Den 18. juli skriver jeg tilbage til borgmestersekretariatet og vicekommunaldirektøren, og jeg medsender bilag, der understøtter de oplysninger, der nævnes i brevet. Der medsendes følgende:

  1. Telefoninterview med min tidligere chef, foretaget af HR-chef ZK, hvoraf det tydeligt fremgår, at min chef håndterede sagen i 2003 under min ferie/langtidssygdom.
  2. Rapportens konklusion, hvor jeg har understreget fejl.
  3. Min påtænkte opsigelse.
  4. Oversigt over mine sygeperioder i 2003-2004.

Den 25. august fremsender jeg et nyt brev til borgmestersekretariatet, da det har vist sig, at direktør i forvaltningen UA igen har udtalt sig offentligt om en personalesag (min) – denne gang overfor en gruppe lærere på en kommunal skole i Lyngby.

2014 oktober

Den 30. oktober fremsender jeg rykker for svar på de sidste henvendelser til kommunen.

2014 november

Den 17. november modtager jeg, til trods for den vedlagte dokumentation, endnu et mangelfuldt svar på mine sidste henvendelser.

Min sidste lønudbetaling med godtgørelsen fra mødet Kommunernes Landsforening udregnes forkert og den sidste lønudbetaling udregnes ligeledes forkert, ligesom der er fejl i udregningen af min restferie. Samlet ville jeg have mistet kr.78.409, hvis jeg ikke havde gjort HR-afdelingen opmærksom på disse fejl.
Senere fremsendes mit anciennitetskort med fejl: det fremgår heraf, at jeg har været ansat i 17 og ikke 36 år, som tilfældet er.

2014 december

Nyt brev fremsendes til borgmestersekretariatet den 3. december, hvor der rykkes for manglende svar på en række spørgsmål. Jeg får hverken bekræftelse eller svar på brevet.

Den 18. december rykker jeg kommunen for en bekræftelse på modtagelsen af mit brev, samt for, hvornår jeg kan forvente et svar. Jeg får ingen respons.

Jeg søger vejledning hos en advokat, der giver mig anbefalinger til, hvordan jeg kan gå videre med sagen.

2015 januar

Den 10. januar rykker jeg igen kommunen for en bekræftelse på at de har modtaget mit brev og rykker for et svar – jeg hører intet.

Sagen sendes videre til behandling hos Folketingets Ombudsmand.

2015 februar

Den 16. februar modtager jeg svar på min henvendelse til Folketingets Ombudsmand: Han kan desværre ikke behandle min klage over Lyngby-Taarbæk Kommune, da der er indgået forlig i KL.

Jeg inviteres til et møde med Kommunaldirektøren og Vicekommunaldirektøren. Da jeg beder om en dagsorden for mødet, får jeg det svar, at formålet er ”at få skabt klarhed over klagerne”. Da jeg netop den 3.12.14 har fremsendt en oversigt over de spørgsmål, som jeg endnu ikke har modtaget svar på, indser jeg ikke hensigten med mødet og afslår derfor med henvisning til mit seneste brev. Jeg præciserer, at jeg gerne deltager i et møde, men blot ikke med den dagsorden. Jeg ønsker skriftlighed på disse spørgsmål. Jeg medsender kopi af brevet af 3.12.14 med mine ubesvarede spørgsmål.

Den 26. februar modtager jeg svar på mine seneste henvendelser til Lyngby-Taarbæk Kommune ved vicekommunaldirektøren. Han skriver, at de har modtaget et brev fra Folketingets Ombudsmand, der skriver, at han ikke kan behandle min klage. Desuden præciserer han, at han ikke har – og vil næppe heller kunne få – kendskab til, hvad de nævnte aviser nærmere måtte have af kilder. Desuden henviser han til sine tidligere breve.

2015 marts

Brev med akter sendes til Socialministeren.

 2015 april

Jeg modtager svar fra Socialministeriet, som oplyser at ministeriet videresender det min henvendelse til Undervisningsministeriet. Jeg sender senere materialet til Undervisningsministeren.

2015 maj

Jeg modtager et brev fra vicekommunaldirektør BKH. Han præciserer, at han mener, at kommunen har overholdt sin tavshedspligt og dermed ikke kommunikeret detaljer i sagen til pressen. De har kun oplyst, at der var behov for en ny SFO ledelse på skolen. Han medsender en mail, dateret den 7.2.2014, skrevet af kommunens kommunikationsstrateg Jacob Holm Hansen.  Den er sendt til Lokalavisen Det grønne Område. Her meddeles bl.a., at der skal etableres ny ledelse på SFOén. Dermed afsluttes ansættelsesforholdet for den nuværende ledelse. Han meddeler desuden, at sagen er grundigt undersøgt. Undersøgelsen er gennemgået og vurderet hos et eksternt advokatfirma som understøtter forvaltningens konklusioner, hvilket ikke er korrekt, for advokatfirmaet kender ikke konklusionen. Altså fremsendes der nu en bekræftelse på, at kommunen har været i kontakt med Lokalavisen.

Vicekommunaldirektøren har tidligere nægtet, at der har været henvendelser til lokalpressen i sagen. Nægtet at de har, citat: ”Plantet oplysninger i pressen”.

  • I brev af den 20.6.23014, side 2, afsnit 3: Kun én gang undervejs i forløbet var de på forvaltningen i direkte kontakt med pressen – nemlig Ekstra Bladet.
  • I brev af den 26.2.2015 skriver Vicekommunaldirektøren til mig: jeg har ikke – og vil næppe heller kunne få – kendskab til, hvad de nævnte aviser måtte have af kilde.

Jeg kan oplyse: At Ekstra Bladets den 20.3.2014 skriver, at Direktør Ulla Agerskov udtaler, at ”to SFO-ledere har mistet jobbet som følge af sagen…. Hun løfter dog sløret for, at der allerede i 2005 og i 2012 kom henvendelser fra forældre vedrørende den nu tiltalte pædagog. – Det var forældre, som har været bekymrede i forhold til den pågældende pædagog. Der har været en generel bekymring om, at han var for tæt med børnene….  Der blev taget en samtale med den pågældende medarbejder og forventningerne til hans adfærd blev afstemt, tilføjer hun.” (Se menu Pressehåndtering).

2015 juni

Jeg henvender mig til advokat Trine Irmang Østengaard (TIØ) og fremlægger diverse avisartikler fra Lokalavisen og Ekstra Bladet samt korrespondancen mellem Borgmestersekretariatet og mig samt andre relevante sagsakter.

Advokaten gennemgår sagen og jeg får svar ugen efter. Jeg beder advokaten om at gå videre med de ting, der er mulighed for, set i forhold til den indgåede aftale med KL.

Jeg påbegynder arbejdet med en hjemmeside, der kan kaste lys over dette sagsforløb.

 2015 august

Sidst i august sender min advokat et notat vedr. kommunens pressehåndtering og direktør UAs inhabilitet til borgmester Sofia Osmani (se menu Advokat).

Den 31.8. kommer der svar fra borgmesteren. Hun kvitterer for modtagelsen og forklarer, at det ofte er forvaltningen, der besvarer henvendelser, men at hun altid læser både henvendelser og forvaltningens svar.

Ifgl. forvaltningsloven skal kommuner i almindelighed besvare henvendelser indenfor ti arbejdsdage, eller det skal som et minimum oplyses, hvornår svar kan forventes.

Min advokat hører intet fra kommunen. Hun må rykke borgmesteren to gange skriftligt, og først da hun begynder at ringe til borgmesteren, forklarer sekretæren, at en undersøgelse pågår, og at der snart kommer et svar.

2015 oktober

Først den 9. oktober kommer der et intetsigende svar på min advokats notat fra vicekommunaldirektør BKH (se menu Advokat). Kommunen har endnu en gang ikke forholdt sig til de underbyggede spørgsmål – nu stillet af en advokat!
Min advokat TIØ sender et nyt brev til borgmester Sofia Osmani og vicekommunaldirektør Birger Kjer Hansen den 28. oktober. Heri gør hun opmærksom på, at kommunen ikke har taget stilling til de alvorlige problemstillinger hun har rejst i sit første notat. Ligesom at kommunen stadig ikke har forholdt sig til Ulla Agerskovs udtalelser til Ekstra Bladet (se menu Advokat).

2015 november

Den 5. november rykker min advokat TIØ borgmesteren for svar på hendes seneste brev af 28.10 til kommunen.

Den 30. november svarer vicekommunaldirektør BKH omsider på min advokats henvendelse: BKH mener ikke, at advokatens seneste henvendelse giver kommunen anledning til yderligere bemærkninger. Han oplyser desuden, at direktør UA godkendte ordlyden af artiklen, der blev bragt i Ekstra Bladet.

2015 december

Vicekommunaldirektør BKH skrev til mig i maj 2015, at kommunen har overholdt sin tavshedspligt i sagen og ikke kommunikeret detaljer i sagen til pressen. Dét skriver han, velvidende at kommunens kommunikationsstrateg Jakob Holm Hansen har skrevet en mail til lokalpressen med usande oplysninger i februar 2014.
Desuden er BKH vidende om, at der var en mailkorrespondance mellem Jakob Holm Hansen og Ekstra Bladet i marts 2014 (se menu Pressehåndtering). Det fremgår af mailkorrespondancen, at Jakob har talt i telefon med journalisten, inden der mailes: Han videreformidler oplysninger i telefonen fra den fortrolige rapport – og ikke nok med det, oplysningerne blev fordrejet! Vicekommunaldirektøren skriver til min advokat, at artiklen blev godkendt af direktør Ulla Agerskov inden den bragt i avisen (se menu Pressehåndtering). Direktøren har med andre ord godkendt, at Ekstra Bladet bragte fortrolige og fordrejede oplysninger om sagen og om mig!

2015 – foreløbig afslutning

Jeg vil gerne afslutte denne tidslinje med de fornuftige ord som blev udtalt da sagen startede i august 2013. Ordene blev sagt af den ansvarlige fra Nordsjællands Politi til forældre og ansatte på skolen, psykologer, til forvaltningens repræsentanter: Direktør Ulla Agerskov, centerchefen og kommunikationsstrateg Jacob Holm Knudsen, ved vores første store møde på skolen, den dag sagen officielt startede, da XX blev anholdt:

Han manede til, at alle forholdt sig til fakta, brugte sin sunde fornuft og ikke handlede overilet. Han bad os om at have den nye danske film ”Jagten” in mente. Filmen som kort forinden havde gået i biograferne, gav et klart billede af, hvor frygtelige konsekvenser en mistanke om overgreb kan få for uskyldige mennesker.

Det må desværre konstateres i denne sag, hvor frygtelige konsekvenser det ligeledes kan få for de mennesker, der er ansat i det offentlige omkring den pædofile… i hvert fald i Lyngby-Taarbæk Kommune!

Tidslinjen udarbejdet af Annikki Vest